Derudover har vi også stor erfaring med rådgivning af Almennyttige Boligselskaber og Kommuner ifbm. med klinik- og plejebyggeri.
Ekstern projektgranskning
Ved store offentlige byggeprojekter, særligt projekter støttet af Landsbyggefonden, kræves det i dag at have tilknyttet en ekstern uafhængig rådgiver til en grundig granskning af et projektmateriale. Hovedformålet med projektgranskningen er at forebygge svigt og skader. En effektiv projektgranskning skal derfor have fokus på dispositioner og løsninger, hvor der er stor sandsynlighed for, at der opstår svigt, som kan reducere bygningsdeles levetid og forøge udgifterne til vedligeholdelse og udskiftning. TVEDE tilbyder i den forbindelse til offentlige kunder, at bistå med den komplette projektmaterialegennemgang som uafhængig tredjepart.
En kvalificeret, ekstern projektgranskning forebygger mange svigt og skader, og koster fra kun omkring 0,2 % af byggesummen.